John William Coltrane

Da guitaristen Sonny Sharrock i et interview blev spurgt om musikalske forbilleder, især med hensyn til virkningen af Jimi Hendrix svarede han kun: Mand, jeg har oplevet John Coltrane i 60’erne!”. Dermed var alt sagt og det evindelige tema om Hendrix ude af verden. Kun få virkelig betydningsfulde instrumentalister blev ikke inspireret og præget af Coltrane. Carlos Santana f.eks. indrømmer, at han i dag stadigvæk fører samtaler med den i 1967 afdøde saxofonist.

I dag, 25 år efter sin død, er ”Trane” stadigvæk ligeså levende, som måske kun Charlie Parker, Miles Davis eller Jimi Hendrix er foruden ham.

Barndom og ungdom

John William Coltrane, som er hans fulde navn, blev født den 23. september 1926 i Hamlet (North Carolina). Coltranes bedstefar, William Wilson Blair, var metodist-præst. Hans datter Alice, Johns mor, deltog selvfølgelig i menighedslivet, hvor igennem hun også lærte Johns far, den egensindige skrædder, John R. Coltrane at kende. John Coltrane blev således allerede i sin barndom præget at en religiøs omverden.

I en alder af 12 år fik John sit første musikinstrument, en klarinet, begynder at få musikundervisning ved en Mr. Steele, øver sig samvittighedsfuldt og drømmer, det kan næsten ikke det være anderledes, om en karriere som musiker.

John var allerede dengang besat af musikken, øvede sig i hvert ledige minut og lyttede til Swing-bands i radioen. Der hørte han også for første gang Count Basie Band med tenorsaxofonisten Lester Young, der blev hans første forbillede. Lester Youngs usædvanlige omkvæd og klichéløse improvisationer gjorde et så stort indtryk på John, at han nu også ville spille saxofon. Da hans lærer mente, at John endnu var for ung til en tenorsaxofon, blev der anskaffet en altsaxofon. Johnny Hodges, Duke Ellington orkestrets stjerne på altsaxofon, blev Johns næste forbillede. I sommeren 1943 flyttede den i mellemtiden syttenårige Coltrane med nogle venner til Philadelphia for i første omgang at studere i Ornstein School Of Music og for senere at studere klarinet og saxofon i Granoff-studierne. John var en flittig, pligtopfyldende elev. Alt hvad han gjorde, gjorde han med stor iver og meget samvittighedsfuldt.